64
64
64

NYHED - 31. August 2017

Så er vi igang efter sommerpausen...

Vi har taget hul på 2. halvdel af sæsonen, og jeg viser fortsat en fin udvikling og nærmer mig toppen i det hårde junior felt.

Jeg har siden sommerpausen kørt tre løb, hvor jeg har vist gode takter. I starten af sæsonen manglede jeg cirka 7-8 tiendedele af et sekund til de hurtigste, nu mangler jeg cirka 3 tiendedele. Det er jeg ok tilfreds med og jeg ved også, at det sidste bliver den hårdeste del at finde. 

10. plads ved Nordisk Mesterskab 2017

Vi startede op efter sommerpausen med Nordisk Mesterskab som forløb fint, lige indtil jeg fik et skub under starten til pre-finalen, hvor jeg ramte dækbarrieren og var tæt på at falde ud af gokarten, som desværre var så medtaget at jeg måtte udgå og starte bagerst i den altafgørende finale.

Jeg lavede en god start og kæmpede mig op på en 10. plads. Godt hjulpet af lidt vand for oven, lidt svære betingelser på tørvejrs dæk passer mig fint. Alt i alt et ok resultat alt taget i betragtning. 

En stor tak til jer som besøgte mig på banen og overværede løbet fra sidelinjen.  

Godkendt indsats i Korsør

For 2 uger siden deltog jeg ved 7. afdeling af DM i Korsør, hvor jeg kæmpede med i top 10 hele weekenden. Jeg kom i mål på en 8. plads i finalen som blev weekendens resultat. 

Sponsortræf i RaceHall... 

Det var tirsdag aften i denne uge jeg afviklede mit første spopnsortræf i RaceHall, hvor jeg vil rette en stor tak til alle jer som mødte op. I var alle med til at gøre det til en rigtig god aften med en super stemning.Vi fik kørt masser af race, både på gokart banen og i RacingRooms racer simulatorer. Vi fik god forplejning i Restaurant The Diner og så var det aftenen hvor jeg holdte mit første foredrag. Vi sluttede aftenen med at jeg kørte nogle omgange i min rigtige gokart, tiden var godt 11 sekunder hurtigere end i udlejnings kart. 

Jeg fortsætter min målrettet indsats med sponsorarbejde og siden sidst er der kommet to nye sponsorer til. Det er lykkedes at etablere samarbejde med BAUHAUS Tilst for resten af året og hele 2018 samt The Diner Viby, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Efter mit sponsortræf har jeg også fået flere tilkendegivelser for næste sæson. Tak for det, I er alle med til at gøre det muligt.