67
64
64

Profil

 

Navn:               

Casper Bekker Skov

Alder:

14 år - går i 7. klasse på Tilst Skole

Højde:

187 cm

Vægt:

64 kg

Hjemby:

Tilst - DK

Drøm:

At blive professionel racerkører

 

_______________________________________________________________________________________________

 

Navnet er Casper Bekker Skov, han er 14 år gammel og kommer fra Tilst, vest for Aarhus.

Casper startede med at køre gokart i 2015. Efter flere ture i udlejningskart i RaceHall nær bopælen prøvede Casper første gang en rigtig konkurrencekart i efteråret 2014, og den unge aarhusianer ville have mere. ”Jeg vil være racerkører”

Efter mange timer på træningsbanen og i værkstedet i 2015 fik Casper debut i en mindre løbsserie i 2016, hvor han sluttede sæsonen på en flot 3. plads i kampen om Kart Cup Nord Mesterskabet. Casper målte sig også med eliten, da han stillede til start ved Nordisk Mesterskab, hvor han kom på en flot 11. plads for Rotax Mini kørerne.

I 2017 tog Casper springet op i den hårde junior klasse, hvor han de to seneste sæsoner har kørt med i kampen om Kart Cup Nord Mesterskabet, Jysk Mesterskab, Dansk Mesterskab og Nordisk Mesterskab, alt i alt sæsoner på 17 løbsweekender og et budget på cirka kr. 150.000 om året, som det på imponerende vis er lykkedes Casper at tilvejebringe via sponsorater.

Det har været to sæsoner på et ekstremt højt niveau, hvor Casper har lært meget og udviklet sig helt enormt. Efter den første sæson blev han kåret til ”Årets Rookie 2017”, en fornem pris som han har grund til at være stolt af. Det er endvidere blevet til 2 sejrer og 11 podieplaceringer i de 2 sæsoner.

Efter 2 flotte sæsoner i den benhårde juniorfelt er Casper klar til nye udfordringer i 2019. Det har været vanskelig at begå sig helt i topstriden, da Casper har haft svært ved at holde vægten idet han er et hoved højere end konkurrenterne.

I 2019 tager Casper Bekker Skov springet op i Rotax Senior klassen, hvor han skal køre det fulde program i Danmark og blande sig i toppen. Målsætningen er at slutte blandt de 5 bedste. Endvidere arbejder Casper på at finde budgettet til at kunne deltage i flere internationale løb. Der bliver bl.a. afviklet en afdeling af EM i Sverige, som Casper rigtig gerne vil prøve kræfter med.

”Jeg havde håbet på at levere et topresultat i junior klassen i 2019, men desværre gør min højde og vægt det meget vanskelig at kæmpe med om sejrerne, derfor er mit valg faldet på Senior klassen, et år før planlagt”.

Sponsorjagten er gået ind...

Øget aktiviteter bevirker et højere budget, og i en alder af bare 14 år arbejder Casper benhårdt hver uge for at finde personlige sponsorer og samarbejdspartnere, som kan se formålet med at støtte ham og samtidig opnå en række spændende muligheder og fordele, som kan tilføre begge parter værdi.

 

undefined


KARRIERE:

2019 Karting - Rotax Senior


2018 
Karting - Rotax Junior
-  2. plads ved Kart Cup Nord
-  7. plads ved Nordisk Mesterskab
-  7. plads ved Dansk Mesterskab
-  7. plads ved Jysk Mesterskab
-  5. plads ved Rotax Max Challenge


2017
Karting - Rotax Junior
-  Årets Rookie 2017 
-  2. plads ved Kart Cup Nord
- 10. plads ved Nordisk Mesterskab
- 15. plads ved Dansk Mesterskab
- 13. plads ved Jysk Mesterskab
- 13. plads ved Rotax Max Challenge


2016 Karting - Rotax Mini:
- 3. plads ved Kart Cup Nord
- 11. plads ved Nordisk Mesterskab


2015 Karting - Debut i Rotax Mini